Kamikazedroner giver Forsvaret et problem: Hvad hvis russerne overgiver sig?

Med hurtig dansk oprustning på dronekrigsførsel er Forsvaret på vej ind i et dilemmafyldt terræn, som krigens love er dårligt indrettet til at håndtere. Sådan lyder det fra to eksperter, efter at det i sidste uge kom frem, at Forsvaret nu får såkaldte kamikazedroner. Hærens chef, Peter Boysen, er enig i, at de nye våben udfordrer, hvordan Danmark kæmper. For droner, som fyldt med eksplosiver flyver direkte ind i fjenden eller kaster granater ned på modstanderen, er nu skyld i 70 procent af tabene i Ukraine. Det har fundamentalt ændret landkrigen – og samtidig bragt den ind i en juridisk gråzone, som Forsvaret ikke er klar til. »Der kommer en masse dilemmaer ud af det – det er jeg enig i. Men i første omgang har vores fokus været at få systemerne, få erfaringerne ud af ukrainerne og få uddannet nogle instruktører og operatører,« siger Peter Boysen. På den ene side er stor autonomi hos dronen et problem – hidtil har Forsvaret aldrig tilladt våben, som på egen hånd træffer beslutninger om at angribe. Men på den anden side bringer en dronepilots mulighed for at afbryde angrebet også dilemmaer. For hvad gør piloten, hvis fjenden klart signalerer sin overgivelse? »Spørgsmålet er, om krigens love er indrettet til det her. Det er der simpelthen nogen, der er nødt til at interessere sig i dybden for,« siger Hærens chef. Major: En farlig udvikling mod barbari Angrebsdronernes indtog på slagmarken er juridisk nyt land, som eksperter i folkeret stadig diskuterer. Det siger major Steen Kjærgaard, souschef ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han underviser officerer i krigens love. »Ved autonome droner er den store udfordring, hvordan man overholder sin folkeretlige forpligtelse til altid at skelne mellem, hvad der er militære og ikkemilitære mål. For man må ikke angribe civile,« siger han. Det niveau er teknologien ikke på nu, vurderer han – slet ikke i de små, billige droner, der bruges som selvmordsdroner. – »Så det her er virkelig en farlig udvikling – vi risikerer at komme tilbage til et barbari, vi ikke har set siden Genèvekonventionens undfangelse,« siger Steen Kjærgaard. Derfor er det fortsat nødvendigt, at et menneske træffer beslutningen. I jagerflys bombetogter i Afghanistan var der for eksempel såkaldte red card-holdere, som skulle godkende angrebet. Hertil kommer soldaten, sømanden eller piloten, der trykker på knappen og dermed også kan lade være. For selvom nogle jurister argumenterer med, at dronen alene skal ses som et langsomtflyvende missil, når den er sendt afsted, undtager det ikke Forsvaret fra at overholde krigens love. »Vi gør alt, hvad vi kan, for altid at være på den rigtige side af krigens love. Og autonome våben er et af de steder, hvor teknologien vil betyde en meget markant ændret krigsførelse. Det giver nogle ganske vanskelige dilemmaer,« siger Steen Kjærgaard. Juraekspert: Kan der ikke tages fanger, må angrebet afbrydes Derfor bør kamikazedroner styres frem til målet af et menneske – og det er ifølge Berlingskes oplysninger netop tilfældet med Forsvarets nyanskaffelser. Det bringer dog et nyt problem. For krigens love stopper ikke angreb på fjenden fra baghold, når han flygter, når han sover eller når han er på tønden. Men fjenden har ret til til at overgive sig, når det er muligt – også gennem en selvmordsdrone, som skal til at slå ham ihjel. »Det klare udgangspunkt er, at signalerer en soldat klart sin overgivelse, skal han have lov til det. Så må man ikke angribe,« siger folkeretsekspert og lektor på Københavns Universitet Marc Schack. Videoer fra Ukraine-krigen viser eksempler på den slags overgivelser. Men der er også sluppet billeder ud af soldater, der prøver at overgive sig, men bliver dræbt. Herover: I marts kommenterede De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, en video på X, som tilsyneladende viser en russisk soldat, der bliver angrebet af en ukrainsk drone, selvom han prøver at overgive sig. Også det diskuterer juristerne. For reglerne siger, at modstanderen har ret til at forhandle sin overgivelse, hvis det er praksis muligt – for eksempel i en pause i kamphandlingerne. Men med kamikazedronerne har virkeligheden ændret sig. De kan operere dybt inde i fjendeland langt fra nærmeste soldat, der kan tage imod fangen. Og hvad nu hvis dronen også er ved at løbe tør for strøm, så den vil falde ned, før den kan føre fangen til nærmeste danske soldat? »I den situation kan jeg ikke se, at der er belæg for at sige: Der er kun ti minutters batteri tilbage, så nu slår vi ham bare ihjel alligevel. Men der er dem, der ser anderledes på det,« siger Marc Schack. Krigens love er ikke lavet til dronekrigsførsel Både han og Steen Kjærgaard vurderer, at Forsvaret må finde måder at overholde reglerne på. Dronerne kan bruges til at angribe køretøjer og materiel med – det har både russerne og ukrainerne haft så stor succes med, at kampvogne nu holdes væk fra fronten. Man kan også snige dronen ind på fjenden, så han ikke når at overgive sig. Eller Forsvaret kan montere en højtaler på den, som instruerer krigsfangen i at følge den til et opsamlingspunkt – og være klar til at afløse den første drone med en ny, hvis den løber tør for strøm. Det giver dog et nyt problem. For med dronernes rækkevidde kan tilfangetagelsen være sket flere kilometer bag fjendens linjer. Sådan en strækmarch vil være meget farlig for krigsfangen. Men ifølge krigens love, som blev lavet, da soldater kæmpede tæt på hinanden, er risikoen ved overgivelsen fangens problem. Det er bare ét af eksemplerne på, at reglerne ikke er tidssvarende, siger Marc Schack. Godt nok har fjender også tidligere overgivet sig til soldater, som ikke havde reel mulighed for at føre dem tilbage – så følger det af reglerne, at man skal lade dem gå. Men med dronerne vil det ske langt oftere. »De her regler er skrevet til en tid, som ikke rigtig passer til scenariet. Så er spørgsmålet, hvad vi gør,« siger han. Berlingske har spurgt Forsvarskommandoen om, hvordan den forholder sig til brugen af Forsvarets nye kamikazedroner. Herfra lyder det skriftligt, at »der vil være tale om en ny kapacitet, hvor der skal udvikles rammer for anvendelse, herunder doktrin«. »Forsvaret følger de folkeretlige standarder for anvendelsen af sådanne systemer.« https://www.berlingske.dk/indland/kamikazedroner-giver-forsvaret-et-problem-hvad-hvis-russerne-overgiver-sig